Læser journalisterne deres egne aviser – eller er løftebrud virkeligt løftebrud?

En ting til en start: Jeg tilstår, at jeg ikke er socialdemokrat og aldrig har stemt socialdemokratisk. Og det er mange år siden jeg sidst stemte på noget til venstre side af dem…

Alligevel er jeg nødt til at gå i rette med den stort set samlede danske presses harcelleren og harpen løs på Helle Thorning-Schmidts regering for nærmest udelukkende at have beriget den danske politiks historie med løftebrud og intet andet.

Valgkamp eller konkrete løfter?

Jeg mindes ikke nogen valgkamp tidligere, som i den grad er blevet ophøjet til nagelfaste løfter om, hvad den efterfølgende regeringstid absolut, uden undtagelse og med ethundrede procents sikkerhed ville bringe. Til gengæld husker jeg stadig udmærket Vibeke, min lærer i samtidskundskab, som tilbage i sidste del af halvfjerdserne underviste os i at vurdere, hvilken type udtalelse, vi så på, før vi vurderede sandhedsværdien eller relevansen af den.

Og selvfølgelig præsenterer et hvilket som helst parti og en hvilken som helst politiker den vision, som han, hun eller de brænder for og allerhelst i denne verden vil føre ud i livet. Men det har – sgu’ da – altid været under den forudsætning, at stemmerne kommer ind på det i tilstrækkeligt antal til at kunne føre det ud i livet.

Det har Helle Thorning sådan set sagt meget klart i samme Berlingske, som er en slags bannerfører i løftedebatten:
– Det bedste, der kan ske er, at S SF og Enhedslisten får 90 mandater. Men får vi dem ikke, er vi nødt til at forhandle, sagde Helle Thorning-Schmidt og uddybede:- Der er ingen, der kan kæmpe mod 90 mandater på Christiansborg. Berlingske, 10. sept 2011.

Jeg synes ikke at have set Thomas Larsen citere dén i sin række af artikler om løftebrud…

Faktisk sagde den tidligere statsminister det samme under valgkampen i Berligske (28. aug.): – En fortsat VK-regering skal føre politik med i afsæt i det, som er VK-regeringens politiske grundlag. Og så skal vi finde flertal for det, siger statsministeren.

Lars Løkke mente altså også, at det er nødvendigt at tage hensyn til den der med at have et flertal.

Nå, nu vil regeringen alligevel ikke kæmpe for efterlønnen?

Heller ikke det burde komme bag på fx Berlingskes skribenter, hvis de ellers har fulgt med i deres egen avis…

10. sept– Det mest realistiske er, at efterlønnen bliver forringet, ligegyldigt hvem der vinder valget, siger politisk kommentator og tidligere pressesekretær for SF, Peter Goll. – S og SF ved godt, at det er urealistisk, at der kommer et rent rødt flertal, der kan forhindre tilbagetrækningsreformen, siger han.

Og allerede 2. sept. skrev Thomas Larsen selv, at han mente, at efterlønsreformen var noget, Helle Thorning var nødt til at opgive: – Jeg er overbevist om, at Helle Thorning-Schmidt har set skriften på væggen og har accepteret, at hun kommer til at gennemføre regeringens tilbagetrækningsreform.

Så hvorfor er han harm over det nu? Han fik jo ret…

Nå, så blev de valgt og så kan de ikke holde på Rød Plan?

Øh – prøv lige at checke, hvad der stod i Berlingske 5. septDe tre partiers ledere, Helle Thorning-Schmidt (S), Villy Søvndal (SF) og Margrethe Vestager (R), begrunder den manglende dato med den økonomiske krise. – Det er en målsætning, vi vil holde landet fast på naturligvis, men vi er også nødt til at have respekt for den økonomiske situation, vi har nu, siger Helle Thorning-Schmidt til Politiken.

Med andre ord: De selv samme journalister, som med egne ord “rister” statsministeren for brud på dyrebare løfter, givet i valgkampen, har lagt ord til, at der selvfølgeligt er en politisk situation med et flertal, som skal være på plads, før en politik kan gennemføres. Kan de ikke bare vise, at de kan huske ganske få uger tilbage, inden de bliver skinhellige?

Eller har Anders Fogh Rasmussens kontraktpolitik virkeligt ført os derud, hvor en politiker ikke engang kan præsentere sine visioner uden siden at skulle forsvare sig med næb og klør over for beskyldninger om ikke at holde, hvad han lovede? Så er der da snart slet ingen kvalificerede og visionære mennesker tilbage, som vil så meget som drømme om at stille sig til rådighed for landets fremtidige ve og vel.

Hvad med vælgerne?

En ting er så journalisterne, men rigtigt mange vælgere er angiveligt også harme over, at valgkamps-løfter ikke bliver ført ud i livet. Jamen, kære venner, hvis de politiske sager er så vigtige for jer, at I meget meget gerne vil have dem sat i værk – så stemte I vel på S eller SF? Og måske hjalp I til i det små hist og her – diskuterede på arbejdspladsen, gav måske en hånd med nogle plakater i nogle lygtepæle, gik ind i en eller anden form for piolitisk arbejde? Eller i det mindste skrev I vel jeres støtte og synspunkter på Facebook?

Nå, ikke? Måske det så var en ide til næste gang – hjælp jeres foretrukne politiker eller parti til at få gennemført lige jeres sag – hjælp dem til at få de der 90 mandater, så de kan gøre det, de udpeger som deres visioner.

Og hvis I ikke stemte på dem? Så stil jer op og indrøm, at I er kede af, at I ikke gav stemmer til de ting, I nu så gerne ville have haft. Eller klap i.

Opdatering 3/1-2012:  En lige-på-kornet artikel af Tanja Juul Christiansen på videnskab.dk om hvordan journalisterne skaber de her løftebruds-situationer ved at stille “umulige” spørgsmål og er mere interesserede i at diskutere løfter, form og brud end den egentlige politik.

Foto: malouette på Flickr.
Advertisements
This entry was posted in Blog, Dansk, News/Nyheder, Opstød, Politik/Politics, Uncategorized and tagged , , , , , , . Bookmark the permalink.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s